{:id=>22, :name=>"Discountlig.com", :url=>"https://discountlig.com", :currency=>"DKK", :locale=>"da"}
Medlemsbetingelser

Medlemsbetingelser

CandyNuts UG (Discountlig.com)
Eckernförder Landstraße 82
24941 Flensburg
Tyskland
HRB 14878 FL
[email protected]

Accept af medlemsbetingelser

Når du accepterer de gældende medlemsbetingelser på Discountlig.com, accepterer du at Discountlig.com må trække det oplyste beløb periodevist, indtil du vælger at opsige dit medlemskab. Du modtager en ordrebekræftelse på e-mail ved dit første køb, der indeholder information om dit abonnement. Efterfølgende kvitteringer vil kunne findes, når du er logget ind på Discountlig.com på ”kundecenter” under punktet “kvitteringer”. Hvis betaling af medlemskabet ikke sker senest ved forfald, grundet afvisning hos NETS, Banken, Betalingsudbyderen eller af anden årsag, forsøges restbeløbet hævet efterfølgende, indtil det skyldige beløb er betalt, altså de måneder du har været medlem.

Opsigelse af medlemskab

Du kan opsige dit medlemskab når du vil. Der er ingen binding efter første måned. For at opsige dit medlemskab skal du logge ind på vores ”kundecenter” eller kontakte vores kundeservice per mail eller telefon. Discountlig.com accepterer ikke opsigelser fra tredjepart eller services. Hvis man nægter modtagelse af bestilte varer, eller ikke henter sine varer inden de bliver sendt retur til Discountlig.com, bliver dette ikke sidestillet med en opsigelse af medlemskabet. Hvis du har opsagt dit medlemskab, og dette er udløbet, og du igen placerer en ordre på Discountlig.com vil du umiddelbart efter bestillingen, blive trukket for en måneds medlemskab. Hvis du opsiger dit medlemskab, vil du stadig have adgang til dit medlemskab i den resterende tid. Efter et medlemskab er opsagt vil der ikke blive trukket yderligere på din konto, medmindre du selv vælger at genaktivere dit medlemskab.

Ansvars- og hæftelsesforhold

Fra det øjeblik du bestiller det første produkt til medlemspris, og derved tager medlemskabet hos Discountlig.com i brug, er du som kortholder forpligtet til at betale det fulde beløb hver måned, til medlemskabet opsiges.

Fortrydelsesret

Til dit medlemskøb er knyttet den lovbestemte fortrydelsesret på 14 dage, der løber fra det tidspunkt hvor du opretter dit medlemskab. Da du har indgået en aftale om et abonnement, er der kun fortrydelsesret ved aftalens indgåelse og ikke i forbindelse med den løbende betaling. Hvis du ønsker at gøre brug af fortrydelsesretten, skal du returnere de varer, som du har købt til medlemsprisen indenfor 14 dage fra medlemskabet, er oprettet. Læs mere om fortrydelse af dit køb i vores handelsbetingelser.

Fair brug

Discountlig.com forbeholder sig retten til at lukke adgangen til medlemskabet samt annullere evt. åbne ordrer, der er i strid med de gældende medlemsbetingelser og vilkår, hvis der findes grund til at tro, at medlemskabet misbruges eller på anden vis er i strid med fair use. Et medlemskab kan f.eks. blive lukket som følge af ”unfair use”. Det betragtes som ”unfair use” hvis et medlem forsøger at omgå max køb på en vare, ved at placere flere ordrer på samme vare indenfor 7 fortløbende dage. Det er kun tilladt at bestille produkter til eget forbrug eller husstandsforbrug. Det er ligeledes ikke tilladt at placere mere end 4 ordrer indenfor en kalendermåned.

Betingelserne er senest opdateret den 01-11-2023

0 kg

Fragt fra 49.95 DKK